mandag den 29. september 2014
Anmeldelse af filmen Sex Tape
Jeg var så heldig at vinde biograf billetter til filmen Sex Tape med Cameron Diaz og Jason Segel igennem bladet Kig Ind. Det var så lækkert, da mig og min mor havde snakket om vi gerne ville se den sammen. Så igår bestilte vi billetter til at se den og her kommer min anmeldelse af filmen.
Resume
Filmen handler om hovedpersonerne Jay og Annie som efter mange år med karriere og børn er gået døde i deres sexliv. De beslutter sig derfor for at lave en sex video udfra bogen "The Joy of Sex". Det resultere i et tre timers marathon med sex. Uheldigvis uploader filmen sig ud på den digitale sky, kaldet The Cloud. Det bliver værre da videoen er blevet delt ud på diverse Ipads og deres venner og endda postbuddet har modtaget en version af videoen. Jagten går igang på at slette alle videoer og sørge for ingen ser den inden det er for sent.
Anmeldelse
Der er nogle gode øjeblikke i filmen og man får nogle gode grin engang imellem. Men der er desværre lidt langt imellem. Budskabet er tyndt og den fangede mig desværre ikke rigtigt. Dog kan man som forældre og som en der har været i et parforhold i lang tid, godt lidt sætte sig ind i det med at have børn og ikke altid have tid til at hygge med sin partner. Men udover det, så er der mange ting der ikke rigtig virker for filmen. Dog er kemien imellem Cameron Diaz og Jason Segel rigtig god og de formår at få en til at tro på deres forhold. Cameron Diaz er smuk som altid. Jeg fortryder ikke at have set den, men det er ikke en jeg vil bruge penge på eller have i min samling. Se den hvis du kun ønsker en film med sjov og ikke så meget at tænke over.
Giver den 3 ud af 6 stjerner. :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar