Forside

torsdag den 25. september 2014

Gode råd til at få solgt ting på trendsales eller andre steder.



Jeg tror alle kender til det, at efterhånden have samlet lidt for mange ting sammen. Derfor skal der sorteres ud. Der er mange steder man kan sælge ens brugte ting, bl.a. Dba.dk, inde på diverse facebook salgsgrupper, reshopper som er en app hvor man kun sælger børneting og trendsales.dk. Det er i hvert fald dem jeg benytter og kender til. Jeg har solgt rigtig mange ting på trendsales gennem årene. Gennem mange forsøg på at få solgt mine ting til mest muligt, men stadigvæk til en fair pris for køber, har jeg gjort mange erfaringer. Her er lidt råd.

1. Tag nogle gode billeder der viser varens stand, så køber har noget at forholde sig til.
2. Nævn hvis der er nogle fejl. Hvilket vil sige f.eks. huller, pletter eller andet der er værd at nævne.
3. Sæt gerne prisen en smule højere end hvad du havde tænkt at sælge til, så køber kan prutte lidt om prisen. Det gør stort set de fleste, da alle elsker at føle de har fået en vare lidt billigere.
4. Hvis man ønsker bud, så sæt en mp og aftal et tidspunkt hvornår budrunden slutter. Der er ikke nogen der er interesseret i en budrunde på flere dage. Så ved man ikke hvad prisen ender op med.
5. Husk at have en god dialog med køber og skriv pænt!
6. Hvis man gerne vil være lidt fræk og dette trick må jeg indrømme at have benyttet mig af, så kan man lure lidt, hvis der er en køber der er interesseret i en bestemt vare man har til salg, og så kontakte dem i en privat besked og komme med et godt tilbud på varen. På den måde har jeg fået solgt mange ting.
7. Har man meget f.eks. børnetøj til salg er det en god idé at lave en pakke eller et sæt og på den måde hurtigere få solgt flere stykker på en gang. På den måde kan man også bedre lave en god samlet pris.
8. Sæt igang. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar