lørdag den 3. december 2016
Nisse snyd.
Haha, man kan vidst ikke sige jeg er den fødte nisse. Jeg havde ikke nået at lægge en gave i Clara's sok tidligere i dag, så da vi kom hjem fra at have været ude og handle, sagde jeg, at hun skulle gå ind på sit værelse, tælle til 30 og så kunne det være at der ville ligge en gave i sokken fra nissen, hvis hun var heldig. Så mig i gang med først, at skulle lede efter gaven og prøve at ikke larme for meget og snige den ned i sokken. :-P Da hun kom ud fra værelset, kiggede hun ned, tog pakken op og åbnede den. Og jeg har nok lydt lige lovlig begejstret på en alt for overdreven måde, for så kigger hun lige pludselig på mig, med et snu smil og siger "Mor jeg ved godt det er dig der har givet mig gaven." Jeg prøver at redde situationen ved, at sige "Neej da, hvorfor tror du det.". :-P Og hendes svar er "Jeg kan se det i dine øjne". Haha. Ups. Derefter vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre. Men jeg fik da fundet en anden gave inde i vores soveværelse, som hun var helt overbevist om var fra nissen. ;-P Jeg er virkelig ikke god til dette julegøgl. Jeg er selv opvokset som Jehovas Vidner, så jeg har ikke holdt jul og har derfor altid fået afvide Julemanden og nisser ikke findes. Så en lille del af mig, har det lidt underligt med, at gå og små lyve for hende. Men det er jo bare for sjov og meget hyggeligt. Så det overlever vi nok ;)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar