Forside

Viser opslag med etiketten Genbrugsfund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrugsfund. Vis alle opslag

tirsdag den 12. januar 2016

Mit absolut bedste loppefund!

Jeg elsker at gå på loppemarked, og har fundet rigtig mange lækre ting igennem årene. Men mit bedste fund nogensinde, var denne lækre Epi Louis Vuitton taske på billedet. Så den med det samme jeg gik rundt og kiggede på loppemarkedet og den så ud til at være i god kvalitet. Jeg spurgte ind til prisen, og hun ville have 100kr for den. Til den pris turde jeg godt købe den, hvis den nu ikke var ægte. Var så siden hen inde i Louis Vuitton forretningen med den og der fik jeg bekræftet det var en ægte Epi taske!! Jeg har så solgt den, da jeg ikke rigtig fik brugt den. Nogengange kan jeg godt ærgre mig lidt over det, da den virkelig var smuk. Men fik ikke brugt den. Så er det bedre den har fået et andet hjem. :-D


mandag den 11. januar 2016

Mit besøg inde i Forum Hallen.

Jeg var som jeg skrev i forrige indlæg inde og kigge i Forum Hallen i lørdags. Der var kæmpe loppemarked og derfor også virkelig mange mennesker. Da jeg ankom til Forum station, kom jeg op ad trapperne og der var en mega lang kø. Det var bare løgn tænkte jeg, jeg kommer jo aldrig ind, men stillede mig pænt sammen med de andre og ventede. Det tog heldigvis ikke mere end  cirka 20 min før jeg var inde. Jeg blev så lidt øv, da jeg fandt ud af, at man bare kunne have gået længere hen ved indgangen, og så kunne man komme ind med det samme. Det vidste jeg så ikke + de mange andre der stod og ventede. Haha. :-P Så lærte jeg noget nyt. Sådan er det når man er høflig og bare venter sammen med de andre. Nå men jeg kom ind. Wow der var mange boder og mange mennesker.





I alt har jeg nok gået og kigget derinde i 4 timer. Det lyder af virkelig meget, men når jeg går og kigger på ting på loppemarkeder, så flyver tiden hurtigt afsted. Jeg undersøger, kigger og nyder det. Har det bedst når jeg er alene, for kan slet ikke have når nogen hele tiden skynder på mig. Det ødelægger fuldstændig min oplevelse. Min overordnet oplevelse af at være derinde er okay.. Jeg fandt ikke så mange ting, kun nogle smykker. Og det var primært hos private sælgere, der solgte til billige penge. Der var rigtig mange antikke sælgere derinde. De havde eksklusive smykker, ingen tvivl om det, men de solgte os ekstremt dyrt. Så jeg er nok mest til almindelige loppemarkeder, hvor folk sælger fordi de skal af med tingene og jeg kan finde meget til ingen penge. :-P Det er sådan jeg bedst kan lide det. Men syntes stadigvæk det var turen værd. Fik set en masse spændende ting og hygget mig. På billedet kan man se de smykker jeg fandt. Har ialt givet 420kr for disse ting. Det syntes jeg selv er nogle ret gode køb, i betragtning af det er sterling sølv smykker, samt en 8karat guld ring.



tirsdag den 5. januar 2016

Lækre nye sager

Note til mig selv..Skal virkelig til at blive bedre til at få blogget! 4 dage siden jeg sidst har skrevet herinde. Ved jo egentlig ikke om der overhovedet er nogen der læser med, men jeg har det i hvert hvad selv sådan, at hvis jeg følger med på en blog og der intet sker i flere dage, så mister jeg hurtig interessen. Det må jeg lige få arbejdet lidt på. ;-D Sorry.

I dag har jeg været ude og shoppe lidt. Det var super skønt at få brugt lidt penge. Fandt det fineste grønne tørklæde i en Genbrugs forretning. Det mindede mig helt om tørklædet fra filmen/bogen A Confessions of a Shopaholic. Det mangler bare lige folderne og så er det lidt mørkere i farven, men stadigvæk en smuk grøn farve. Så det måtte jeg bare eje for 30kr. 





                    




Derudover har jeg fået købt mig en Sif Jakobs ring som jeg har haft kig på længe. Den smukke cirkel ring med hvide zirkoner som er på billedet. Har os øreringene derfra og en halskæde der passer til. Jeg har købt ringen over hjemmesiden Hedegaard-smykker.dk. De har 15% på smykkerne fra Sif Jakobs og fri fragt når man køber for over 500kr. 

Og en sidste ting, var noget jeg snuppede fra min mor, så dem har jeg ikke købt. Heldigvis, det havde været dyrt. ;) Et par Chanel solbriller. So Classy. Kan slet ikke vente til solen kommer igen.


mandag den 28. december 2015

Genbrugs Fund

Nogen gange fortryder jeg virkelig nogen ting..
For cirka et år siden solgte jeg alle mine Desperate Housewives sæsoner. :( Havde set dem allesammen sammen med min kæreste og troede derfor ikke jeg kom til at se dem igen. Men så her på det seneste har jeg faktisk ærgreret mig lidt over det, og ville ønske jeg havde dem igen! Så da jeg her forleden var inde og kigge i Genbrugsforretningen der ligger tæt på hvor jeg bor, og så disse Desperate Housewives sæsoner 1,2 og 3 i uåbnet stand til 30kr stykket blev jeg lykkelig. Nu mangler jeg bare de sidste, men mon ikke jeg os finder dem et sted på et tidspunkt. Eventuelt over nettet. ;-)